hecker.dk

This is my vent. When I encounter strange behaviour, stupidity beyond comprehension, or simply if I want to share this will be the place I'll do just that. Some post will be in English some in Danish. None in French, German, Old- or Middle English. Jan

Det kære demokrati

Så skete det alligevel… Folketingsvalg.

Også endda i utide, og det for første gang siden 80’ernes muntre fodnotetider.

Det betyder umiddelbart, at vi sagesløse vælgere bliver fodret med valgflæsk i spandevis, overbudspolitik og dækningsløse checks.

Men det skal vi vel et eller andet sted sætte pris på. Det er da godt vi har muligheden for at gøre vores indflydelse gældende. Den ene dag hvert – i teorien – fjerde år, er det vor forbandede pligt at dukke op med vort valgkort og sætte kryds ved det parti/den kandidat, der bedst afspejler vores holdninger og ideologier.

Desværre er en valgkamp en mærkelig størrelse, hvor ellers intelligente mennesker i deres iver for at blive valgt, lukker de særeste ting ud, som oftere, end ikke, er af tvivlsom troværdighed. Fx Lars Kolinds idé om, at vi fynboer “kun” skal betale 40% i skat – det ville i øvrigt betyde en skattestigning for mig – eller De radkales forlag om, at nedsætte priserne på biler, for at gøre det dyrere at køre i dem. Og der er sikkert mange flere eksempler.

Fred være med det.

Hvad der derimod sætter mit sind i kog, er unfair metoder. Og her mener jeg ikke Tågehornet Quortrups svinestreg torsdag. Nej, det der kan sætte mig i affekt, er Enhedslistens græsrødder – det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke just er enig i deres politik eller ideologi – men har intet med min affekt at gøre.

Venstrefløjen er jo ikke langsomme til at kalde deres modstandere “u-demokratiske” (hvis der gennemføres noget, de ikke er enige i), racister (når talen falder på indvandringspolitik) og det der er værre. Det er de i deres gode ret til at gøre og mene.

Men….

Når omtalte græsrødder lystigt går i gang med at hænge valgplakater op samme dag som valget belv udskrevet, selvom der i Københavns kommune er en beslutning om, at de ikke måtte sætte op før to dage efter, og derpå nægter at pille dem  ned igen “pga manglende ressourcer” (heldigvis pillede kommunen plakaterne ned igen, formedelst 35,- pr stk), eller når samme græsrødder overmaler Dansk Folkepartis (et parti jeg bestemt ikke sympatiserer med) plakater med spraymaling, så har jeg svært ved at se deres demokratiske sindelag. De accepterer altså kun pluralismen, når den er enig med dem? Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de andre partiers græsrødder benytter samme fascistoide taktik, der hensætter ens tanker til 30’ernes Tyskland (eller Sovjetunionen).

Det var iøvrigt også Enhedslistens “aktivister”, der forhindrede et helt lovligt foredrag på Svendborg bibliotek i det tidlige efterår. Det gjorde de, fordi “folket” ikke kan acceptere “en racistisk forfatter på dets bibliotek”

Det er ikke demokratisk opførsel!!! Tværtimod, og derfor helt forkasteligt!

For slet ikke at tale om hele ungdomshusballaden!!!!

Men sådan er det åbenbart i disse valgtider.

1 Comment so far

  1. Trine
    november 5th, 2007

    | 12:43

    Ha, der er jo nogen af os der er så heldige at vi forlod landet 2 dage efter valget blev udskrevet og først returnerer dagen før, lige præcis i tide til at sætte et pænt kryds. Dejlig fri for at blive bombarderet med valgflæsk og andre unødvendigheder i mellemtiden.
    Det kalder jeg god timing!!

Leave a reply