Mad

Madplan

Find en ret
Lav plan
Huevos Rancheros
2 løg
2 fed hvidløg, finthakket
1 chili, rød
2 tsk spidskommen
1 tsk koriander, stødt
1 tsk paprika, røget
2 dåser tomater, hakkede
1 peberfrugt, rød
0.5 squash
1 dåse kidney beans
4 æg
100 g cheddarost, revet
2 spsk olivenolie
Salt
Peber, friskkværnet
-----------------------------
8 tortillapandekager
2 avocadoer
1 håndfuld koriander, frisk
Eller
1 håndfuld persille, bredbladet
2 limefrugter
1 dl creme fraiche
Fremgangsmåde
Varm en sauterpande op med olie og sauter hakkede løg, hvidløg, chili og krydderier ved middelvarme, til løgene er bløde og klare, og krydderierne dufter.

Tilsæt hakkede tomater, hakkede rød peber og squash og lad det simre under låg i 20 minutter.

Kom bønnerne i gryden og lad dem simre med i yderligere 5 minutter. Smag til med salt, peber og chili.

Slå fire æg ud i sauterpanden, sæt låg på og lad æggene pochere i 6-­8 minutter, til æggehviden er fast.

Drys lidt revet ost over og server med koriander og avocado skåret ud i skiver. Server tortillapandekager til sammen med lime, chili og cremefraiche som tilbehør.

Ved bordet kan man hver især fylde en wrap med en skefuld huevos rancheros og avocado og derefter tilføje limesaft, cremefraiche og chili efter smag.
Tilføjet d. 7. august 2021