Mad

Madplan

Find en ret
Lav plan
Medisterpølse, Brdr. Price
1500 g nakkesteg
300 g spæk
6 dl bouillon
3 æggehvider
5 spsk kartoffelmel
2 løg
1 tsk muskatnød, revet
1.5 tsk allehånde
1 tsk nelliker
2 m svinetarme
2 tsk salt
Fremgangsmåde
1 - Skær det kolde kød, spæk og løg i mindre stykker og kør det hele gennem kødhakkeren to gange. Rør farsen grundigt med krydderier, æggehvider og kartoffelmel og tilsæt suppe indtil farsen har en relativt blød konsistens. Den må ikke være flydende, men bestemt heller ikke for fast.

2 - Stop farsen i svinetarmen, ikke alt for fast da den udvider sig noget under tilberedningen. Hvis der opstår luftbobler, prikkes de med en nål.

TIP: Pølsen bliver bedst, hvis man steger den i rå tilstand, men den kan naturligvis også blancheres først. Medisteren serveres med rødkål og sennep eller stuvet grønlangkål.